Et meningsfuldt liv?

Ønsker du at have med mennesker at gøre?
Ønsker du at skabe et meningsfuldt liv for andre og for dig selv?
 - I dit arbejde med mennesker?
-  I dine personlige møder med mennesker?
Så kunne HEALINGSMASSAGE være et rigtigt godt redskab at lære at kende. En form for massage, som er særdeles relevant og presserende i vor tids fortravlede hverdag.
HEALINGSMASSAGEN er nemlig en af de fineste, dybeste og mest holistiske terapiformer og udviklingsredskaber, du kan erhverve dig, hvis du gerne vil hjælpe andre og dig selv til at opnå et mere meningsfuldt, berigende og harmonisk tilværelse, end mange desværre har i dag. Hvad enten det drejer sig om hjælp i arbejdslivet eller i det privat liv.
Flere og flere mennesker bliver stress’ede eller på anden måde sygsdomsramte på grund af, at man presses fra alle sider til at yde mere og mere på arbejdet og derhjemme. Og på denne måde tvinger man sig tillige til at bruge og overforbruge sig alt for ensidigt. Dette gælder én side af ens evner i arbejdet og de mere følsomme sider privat, når man kommer træt hjem. Mens andre sider måske ligger brak. Ligesom tiden til de mere kreative og åndelige sider ofte bliver nedprioriteret eller helt falder ud, ’glemmes’ for hverdagens på mange måder meget praktiske og opdelte gøremål.
Det bliver mere og mere gængs, at langt de fleste uddannelser helt entydigt koncentrerer sig om at træne de faglige sider af den studerendes evner, hvad enten det drejer sig om et håndværkerfag eller en universitetsuddannelse. I effektivitetens navn eller på grund af sparerunder. Der levnes mindre og mindre tid til de mere personligt menneskelige sider. Det ses bl.a., når hjemmehjælperen eller sygeplejersken klager over manglende tid til samtale eller nærhed med patienterne.
                                                                                     ---------
HEALINGSMASSAGENS helt unikke og specielle kvalitet er, at den netop kan modvirke disse negative, skævt brugte og dermed helbredsnedbrydende virkninger på vor krop, sind og følelser. Og også på de mere åndelige sider.
Vi, der underviser på Kursuscentret Kilden ser det som vor fornemste opgave at hjælpe vore kursister og klienter til at blive bevidste, dels om disse virkningers store omkostninger, dels hvad der skal til for at opleve sig som harmoniske, sunde mennesker. Vor erfaring gennem mere end 25 års arbejde med den måde vi anvender healingsmassage på er, at det er såre vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at lade HEALINGSMASSAGEN udgøre en holistisk massageform, der får krop, psyke, sind og spiritualitet til at hænge sammen. Denne helhedsorienterede massagemåde påvirker i høj grad, hvordan det enkelte menneske hjælpes til at få det integreret i hverdagen.
Uagtet hvordan ens hverdag er skruet sammen, er der altid noget, der kan ændres. For udover at der ligger et pres hen over mange menneskers hoveder i dag, er det i høj grad også vor holdning til vort livs gøremål, der stress’er os. Du kender sikkert til, at det ikke altid er mængden af arbejde, der stress’er, men at det er holdningen til arbejdet, der presser dig.
Det første skridt er imidlertid altid, f.eks. gennem HEALINGSMASSAGEN, at opleve sig som et helt menneske. Og herved først og fremmest at blive bevidst om, at man godt kan opleve sig helt anderledes afslappet og hel med, hvad alt det indebærer af en rolig tankevirksomhed og sunde, naturlige følelser samt også en indsigt i, at man rummer en spirituel sanseevne.
Det næste skridt er så at gå hjem og overføre indsigten til handling i retning af at lære sig at opnå samme slags ro og intensitet integreret i flere og flere dele af de daglige gøremål. Når man f.eks. er på indkøb, står og laver mad mv. Eller sørger for at rette fokus på nærhedens kontakt i relationen til sin kæreste, børn og venner. At man med andre ord vænner sig til at være, hvad man kalder til stede i nuets øjebliksoplevelse. Og øver sig i at vænne sig af med hele tiden at tillade, at tankerne flyver og farer flakkende gennem hovedet. Sådanne ’små’ ændringer, kan imidlertid blive til underværker for én selv, ens helbred og i forholdet til andre mennesker.
Den type HEALINGSMASSAGEN, som vi underviser i, er derfor altid dobbeltrettet.
På den ene side har man mulighed for at tilegne sig en grundig og suveræn terapeutisk behandlingsform, der kan hjælpe andre mennesker til f.eks. at tackle de aktuelle eller mere eller mindre permanente udfordringer, som man møder på sin vej gennem livet.
Og på den anden side udgør HEALINGSMASSAGEN et fantastisk redskab i terapeutens egen selvudviklingsproces, som vi har en god mulighed for at fastholde, når vi arbejder med at hjælpe andre. Specielt når én, der ønsker hjælp kommer med en problematik, som ligner vor egen. Uden at de er identiske og heller ikke kan løses på samme måde. Disse 2 sider hænger for os uadskilleligt sammen. Vi kan nemlig oftest kun hjælpe andre mennesker, i den udstrækning vi kender til at få egne erfaringer med at klare vore personlige udfordringer. Sideløbende med vor egen udviklingsproces uddanner vi os således til at blive de bedste og mest troværdige terapeuter til at hjælpe andre. Noget vi ikke kan læse os til.
HEALINGSMASSAGEN er karakteriseret ved:
- at den er en helkropsmassage, der er blid, omsorgsfuld og dybtgående afspændende på KROP, LED og MUSKLER.
- at den hjælper til ro i TANKEVIRKSOMHEDEN, så opmærksomheden kan forplante sig længere ned i kroppen. Thi hvis det meste af vor opmærksomhed forbliver oppe i hovedregionen, trækker vi f.eks. ikke vejret dybt nok ned i kroppen. Dette belaster hele kroppen, også de indvendige organer, som kommer til at mangle iltning. Ikke mindst hjertet, som kommer på et anstrengt overarbejde med fare for skadevirkninger.
- at roen hjælper én til at mærke sine FØLELSER. Det være den ægte glæde og naturligt opståede vrede samt de indestængte frustrationer, som mange gemmer af vejen i hverdagens travle liv. Dette gælder også éns måske hidsige temperament, der lejlighedsvist og spontant pludselig og heftigt lukkes ud ’gennem sidebenene. Dette sker oftest, når man føler sig træt og presset og det hele hober sig op om ørerne på én. Man mister overblikket. Det hele bliver uoverkommeligt og træls-præget.
- at når roen får lov til at forplante sig dybt ind til sindet – via healingsmassagen og meditationen - så opdager vi, at vi også besidder en helt særlig dimension, den ÅNDELIGE eller SPIRITUELLE del af os, som er en lige så vigtig del af os i oplevelsen af at være et helt menneske.  
Når vi tager HEALINGSMASSAGEN alvorligt til os og får færden af, hvor meget og dybtgående den kan udrette i forhold til at hjælpe både andre mennesker og os selv, så kommer vi stedse tættere på det centrale i os: KERNEN i os. Ind til mere og mere at kunne opnå en vis erkendelse af at kunne besvare brudstykker af et såre relevant, eksistentielt spørgsmål, som mange mennesker lejlighedsvist hen gennem årene reflekterer over og stiller sig:
 ”Hvem er jeg?” og ”Hvad er det for et liv, jeg ønsker at skabe mig og hengive mig til?”
Kloge spørgsmål, som vi imidlertid nok aldrig når til at kunne besvare fuldt ud og klart. Og forhåbentlig heller ikke kommer til det. For igennem de mange år vi har beskæftiget os med healingsmassagens og meditationens dybe effekt på personlighedsudviklingen, så er det vor erfaring, at der hele tiden vil dukke nye, men mere sande svar op. Svar, der kommer tættere og tættere på ens dybeste, indre center, KERNEN i forhold til netop at komme tættere på: Hvem jeg er og hvad det er for en livslinje, jeg ønsker at følge i mit livs proces, på min personlige udviklingsvej. En vækst, der intet har at gøre med at skulle dygtiggøre sig i almindelig forstand. Derimod om en vækst, der har at gøre med at nå tættere ind til sandheden, til visdommen i én.
Og en vækst, som ingen ende behøver at tage, når vi stedse tager os selv seriøst i forhold til at ville noget med livet – ens helt personligt individuelle liv og i kommunikationen med andre mennesker – privat og professionelt. Altså en uophørlig proces, der ikke behøver at have nogle bremsende grænser, ’blot’ at vi vover at gå ind i de tilpas overkommelige udfordringer, som vi møder på vor vej og som er dem, vi vokser af at overskride. En vækst, der ej heller behøver at være aldersbetinget. Ja, sagt på en anden måde: at ens udviklingsproces ikke er noget jeg bør gøre i en vis tid eller årrække, men at den svarer til at ville have og holde fast i en uendelig livslang livskvalitet, som det aldrig er for tidligt eller for sent at lade sig indrullere i eller ophøre med.